MSI trofæ 2019

Astralis del 3

eSport Nyheder

af Rasmus Hansen

Astralis To the stars (del 3/3)

Mandag aften, d.10 April blev sidste afsnit af ’Astralis – mod stjernerne’ sendt. Spændingen kunne næppe blive højere, for det var nu, at den egentlige Majour skulle spilles. Den Majour, som Astralis akkurat har kvalificeret sig til. Det var nu Glaive og kompagni skulle vise sit værd og gå hele vejen.

ASTRALIS MOD STJERNERNE del 3

Før de afgørende kampe skulle spilles, var det dog tid til at koble af. Dokumentaren viser ret klart, hvilke interesser de forskellige drenge har, mens de også kommenterer på den stereotypi, der tidligere har været dannet omkring drenge, der spiller meget og mange computerspil. Den her overvægtige dreng, der er ramt af bumser og ikke evner at socialisere sig er noget, der nærmest ikke kunne synes mere forkert. Drengene er både i fitness center, går ud, og især deres familier har en vigtig rolle for deres mentalitet op til deres kampe. Det er ret klart, at de 5 drenge, der udgøre Astralis, for ikke at nævne så mange andre, er helt normale drenge, der tjener en almindelig hverdag ved siden af deres profession indenfor CSGO.

Der bruges i deres forberedelser op til Majouren i Atlanta mange kræfter på at træne og koble af, så de alle er fuldt forberedte på, hvad der venter sig. Samtidig er det tydeligt at se, at erhvervelsen af en sportspsykolog har en stor indflydelse på deres mentalitet. Det er netop sportspsykologen, der skulle afvæbne spillerne en smule, så de ikke smed kampene i semifinaler til de nerver, der lurede i baggrunden. En vigtig faktor til det sted, de er nået nu. Nu er det ikke længere gode hold, de møder. Det er de bedste hold. Den påstand bliver klart cementeret, når det ses at det første hold, de møder, er NaVi. Et Ukrainsk storhold, der ikke vil være særlig misvisende at kalde indenfor en top-5 i verden. Den første kamp er da også uhyre tæt. Godt nok vinder Astralis første map 16-7 på Overpass, men da det også var deres mappick, og at de virker solide på mappet, var dette måske ikke den store overraskelse. Næste map, som er Mirage, det er Navi’s mappick. Navi vinder mappet 16-14, og kampen skal derfor afgøres på sidste map, Dust2. Der går et gys igennem spillerne, når de tænker på Dust2, fordi NaVi formentlig er i top-2 over de bedste hold på netop dette hold. De har vist sig virkelig stærke og formår altid at vende en negativ spiral til deres fordel, når deres individuelle evner får lov at skinne på et så åbent map. NaVi får dog ganske enkelt ikke det ben til jorden, som de troede de skulle have, og Astralis vinder derfor relativt sikkert, 16-10. NaVi er slået og de har nu ét ben i finalen. Det kan næppe blive mere spændende!

Næste kamp er i mod Fnatic. Deres coach, Danny, bruger tid som aldrig før på at sikre at spillerene er 100% indstillet og forberedt på kampen. Astralis viser dog klart, at Danny intet har at bekymre sig om. Kampen vindes over 2 maps på Cache og nuke ved hhv. 19-16 og 16-5. Trods Cache blev en utrolig tæt kamp, så viste Astralis i sidste ende at kunne gennemføre og derfor være klar til at spille i mod Virtus Pro i den store finale. Astralis kan allerede fornemme duften af sejr, og giver nyt liv til hele årsagen bag stiftelsen af organisationen til at starte med.

Astralis To the stars

Forløsningen er total

I finalen skal de møde Virtus Pro. Virtus Pro har altid været ustyrlige, og især til Majouren i Atlanta ser de skræmmende dygtige ud, hvor de har slået hold såsom North og SK Gaming ud, hvor det jo netop var SK, der vandt over Astralis i kvalifikationen. Der er ingen tvivl om, at vinderen af denne kamp kan kalde sig verdens bedste uden tvivl fra nogen sider.

Første map vinder Virtus Pro på Nuke, og dette faktisk også på en måde, der sender et signal om, at dette bliver endestationen for Astralis. Man aner de er ved at falde tilbage i de samme roller, og spiller ikke med det samme overskud, som de ellers er blevet kendt på siden Glaive kom til. Et eller andet må der være sket i pausen, for Overpass får de vendt til en 16-14 sejr, og vi er nu nået status quo inden sidste og afgørende map på Train. Kampen på Train er en af de tætteste, vi synes at have set i historien bag Esport Gaming, og de ender da også med at de følges hele vejen frem til 15-14. Astralis er 1 runde fra at kunne kalde sig verdensmestre. Det hele går lidt i slowmotion, og man når kort at tænke på, at det er episoder som disse, hvor det virkelig gælder, hvor Astralis choker og bliver slået tilbage af nerverne, der sidder ude på tøjet. Omvendt sidder man også med en følelse af, at den polemik er et overstået kapitel, og at det er nu, det må være. Sidste runde i ordinær tid, og Glaive gør noget af det meste kølige en Ingame leader har gjort i nyere tid. ÉT kald, der kan ændre markant på, om de er mestre eller ej og størrelsen på checken. Glaive kalder et rush på yarden. Fuldstændig uhørt og uventet af modstanderen, der klart regnede med at Astralis ville spille runden sikkert for at få et pick eller to og derfor spille på momentum. Men nej. Glaive kalder et rush, og konsekvensen er helt perfekt. Virtus Pro er slet ikke klar på angrebet og bliver enten fanget med nades i hånden, eller i det hele taget bare på måder, de ikke havde regnet med. BUM! DET ER SKET! Astralis vinder runden, og kan kalde sig danske mestre! Jeg husker, at jeg rejste mig og og råbte i stuen. Jeg var pavestolt. Et dansk hold var lige blevet kåret som verdensmestre, og får mig var det som andre må have haft det ved at være tilstede under EM i 92’. Ekstase var ordet. Konfettien blæser ud alle vegne, og man ser ret klart, at der ikke rigtig er nogle af drengene, hvor det 100% er gået op for dem, hvad der lige er sket

En fantastisk rejse

Det er på alle måder helt fantastisk. For Esporten, for de ansigter, der ser op til drengene og ikke mindst for drengene selv. De har gennemgået en massiv udvikling til at knibe med at overvinde middelmådige danske hold til at kunne kalde sig verdens bedste. Verden er vendt på hovedet for drengene, og selvom de stiftede organisationen med bla. med det formål at vinde en Majour i eget navn, så er jeg sikker på, at ingen af dem havde regnet med at stå der som de gjorde, før de rent faktisk gjorde det. Når det så er sagt, så er det tydeligt at se, at drengene med deres baggrund er en fantastisk inspiration til andre, der også er vilde med at spille Counter Strike eller andre computerspil kompetitivt, og er et fantastisk billede udadtil af, hvad området kan tilbyde. Vi er i hvert fald stærkt begejstrede over, hvad Astralis formåede at overvinde af mental modstand for at ende, hvor de gjorde, og vi håber på at se mange flere sejre af lignende karakter. Tillykke!

Husk at læse vores Astralis: mod stjernerne del 1 og del 2!

21 Apr 2017