astralis del 2 esport betting

Astralis del 2

Astralis del 2– mod stjernerne

Mandag aften, d.14 april gik det atter løs, da DR sendte Astralis mod stjernerne del 2 to ud af de i alt tre afsnit, der har til formål at dække Counter-Strike holdet Astralis færden på den store internationale scene. Situationen er dog ganske kritisk, og succes er kun lige nu noget, som kun kan anses ganske fjernt i horisonten.

Vi forlod sidste gang drengene i en rigtig kritisk situation. Resultaterne kom ikke, og det endte med, at både Dupreeh og Karrigan modtog en løftet pegefinger, et ’heads-up’ som udtryk for en regel, der betyder, man får en advarsel. I dette tilfælde fordi ingen af de to levede op til deres evner som hhv. Entryfragger og ingame leader. Dupreeh tog sit heads-up med oprejst pande, og var klart mere motiveret end nogensinde for at overbevise sine kammerater om, at han fortjente en plads på holdet. Situationen var dog en ganske anden med Karrigan. Finn blev meget udadreagerende, og vred over den situation, han pludselig befandt sig i. En reaktion, der kun skabte større splid på holdet end nogensinde før. Det begyndte så småt at blive klart, at en udskiftning på posten var nødvendig, hvis Astralis nogensinde skulle nå tilbage til det niveau, de engang rummede.

Karrigan blev bænket. Det var nødvendigt, fordi hans medspillere var begyndt at tabe troen på den filosofi, som han spillede efter og endte med halvhjertede forsøg, så snart de skulle bevise noget. Lige så hurtigt som Finn forlod skuden, tiltrådte han det internationale hold ’Faze Clan’, der er et utroligt dygtigt hold, kombineret af 5 spillere fra forskellige steder i verden. Finn skulle senere vise sig at blive en vigtig brik for Faze Clan, mens Astralis nu var nede på 4 mand. I stedet kom Lukas ”Glaive” Rossander på banen, som er et velkendt ansigt for de 4 herrer. En mand, der forlod selvsamme Heroic, der havde slået Astralis tilbage ved det Powerlan, som de ikke kunne slippe fra deres tanker. En kamp, som de ifølge dem selv aldrig skulle have tabt. Men det skete. Glaive synes dog som et perfekt match for Astralis som ingame leader. Han har pondus, et kæmpe indblik i spillets sammenhæng og en game sense som kun de færeste kan måbe efter. Han entrerer da også dokumentaren ved indledningsvist at sige, at han kunne se der var noget galt med Astralis, og at han vidst hvordan han skulle rette op på det. Det var store ord, og forventningerne til holdets præstation var derfor enormt høje.

csgo hold astralis del 2 esport betting

Astralis del 2 vender tilbage til højsædet i Esport gaming

Astralis har allerede kort tid efter Glaives indtræden deres første turnering at se frem imod. Esport Championship Series, eller bare ’ECS 2016’. På den ene side synes de fleste på tidspunktet lidt at synes, at det er for tidligt at vurdere Glaives evner på det nye hold, fordi de ganske enkelt ikke har haft særlig lang tid at øve sammen på. De kan da næppe have et komplet sammenspillet hold, kan de? På den anden side var det tydeligt at se at Glaive havde vækket en helt ny motivation bag herrerne fra Astralis. De virkede tændte, og ville gå efter hele molevitten.

Denne vilde lyst til at ville vinde var tydeligt at se hele vejen igennem turneringen. De spillede sig selvsikkert hele vejen frem til finalen, hvor det nordamerikanske hold ’Optic’ ventede. Allerede nu havde de spillet bedre end nogensinde før. Det var klart at se, at der nogle gange var elementer tilbage af den usikkerhed, som tidligere havde tabt Astralis et hav af kampe, men overordnet havde de hele vejen til finalen vist sig at bane sig vejen ret fortjent. Finalen stod for døren imod et Optic-hold, der også havde vist ret skræmmende takter. Sandheden er da også, at finalen blev relativt tæt. Mange runder blev afgjort af marginaler, og det var lige præcis disse marginaler, som Astralis nu havde fået med sig, som de tidligere havde manglet igennem deres manglende selvtillid. Kampen blev afgjort 16-11 til Astralis. Kulminationen var der! De havde gjort det! De vandt deres første turnering siden Glaive’s indtræden, og havde forvandlet holdet på rekordtid. Ingen kunne få armene ned. Nu kunne de tage hjem til Danmark med en præmiesum på vanvittige 1.100.000$, og blev lovpris alle vegne. Ikke kun sociale medier, men også danske medier såsom TV2 og DR delte nyheden om deres nye stjernefrø. En handling, som havde været fuldstændigt uhørt at høre om eller læse omkring om for bare 5 år siden. Deres sejr var derfor også med til at overbevise resten af den danske befolkning om, at Esport gaming altså var kommet for at blive.

Så småt som succesen aftog efter deres formåen, kunne de kun kort tid efter hædres alle vegne, før den nye turnering stod for døren. Eleague Sæson 2, hvor der spilles for playoffs til den store Majour i Atlanta. Der spilles efter et ’swiss-format’, hvilket vil sige, at der vinder man 3 kampe, er man videre til playoffs, taber man 3, er man ude. Astralis-holdet var af natur super opsat på igen at skulle vinde for at gå videre, og red på en bølge af selvtillid. Omvendt stillede deres forhenværende præstation også urimelige forventninger til holdet, for selv om Glaive havde vist sig som en mastermind til at lede truppen, så var det stadig en rigtig stor mundfuld at kræve de gik hele vejen bare sådan uden lige.

Ned på jorden igen

Deres første kamp imod det svenske hold, Godsent, der var både kommentatorer og tilhængere ikke sene til at udråbe Astralis som klare favoritter til kampen. Det skete dog ikke, da Godsent vandt 16-6 på Train. Det virkede lidt som om, at Astralis på en dårlig start manglede deres momentum, og derfor også lige kort fik hilst på de dårlige vaner, som havde fulgt dem igennem deres tid med Karrigan. Mere opløftende var det dog da næste kamp imod Optic Gaming blev vundet 16-12 på samme map. Der var glimt af en enorm styrke, som Optic Gaming ganske enkelt ikke kunne være med på. Aimwise og de eksekvererede strats var simpelthen bare en tand for gode til det nordamerikanske hold. Næste kamp imod G2 Esports var også en fryd for øjnene, hvor Astralis vandt 16-11. Igen på Train. Nu kunne Playoffs spottes. Det stod nu 2-1, og drengene manglede fortsat at vinde 1 kamp yderligere, før de kunne sige at være gået videre til playoffs.

Holdet de skulle møde var nu SK. Et af de stærkeste hold i verden, så der skulle stilles høje krav, hvis denne skulle vindes. Igen var kampen tæt, mens Astralis havde marginaler og finesse på sin side. På et tidspunkt stod kampen 15-11 til Astralis, og deres rygte med at ’choke’ skulle nu vise sig at få nyt liv. Astralis begyndte at tabe dumme runder, og før de fik set sig om, stod den 15-15 og overtid blev en realitet. Det var tydeligt at se, at SK’s momentum var en klar våd klud i hovedet, og det lykkedes da heller ikke helt drengene at hive sig selv op for sådan en vasker. Kampen endte 19-17 til SK.

Som om det ikke kunne blive mere intenst, stod det nu 2-2 i tabte og vundne partier, og den næste kamp kunne nu blive afgørende for, om den næste Majour skulle ses fra tilskuerrækken eller bag computerskærmen. Det var et klar slag på selvtilliden, og gode råd var nu dyre for at indstille sig på den sidste og afgørende kamp imod Liquid. Kunne Astralis løse den opgave, de var stillet i udsigt for at kvalificere sig til den endelige Majour i Atlanta? Få svaret ved at følge med i næste afsnit af bloggen: ” Astralis del 2 – mod stjernerne”.

Læs også vores Astralis del 1 og Astralis del 3