astralis to the stars del 1

Astralis del 1

Dokumentaren om Astralis Del 1

DR frigav mandag aften en dokumentar om Counter-Strike holdet Astralis, der blev formet af 5 danske top-professionelle spillere i 2016. Dokumentaren har til formål at følge holdet i deres udvikling, i op- og nedture, og man må virkelig sige, at det første af tre afsnit allerede giver en god forsmag på de prøvelser, som holdet må stå over for ret tidligt i forløbet.

1 afsnit: Astralis MOD STJERNERNE

Hele afsnittet indledes med at skabe et kendskab til hver enkelte spiller, som repræsenterer Astralis på daværende tidspunkt. Spillerne tæller først og fremmest Finn ”Karrigan” Andersen, der har rolle som Ingame Leader, og er ham, som presset påhviler, når taktikkerne går galt. Han er ligeledes kendt for at samle AWP’en op i situationer, hvor double-awp foretrækkes, eller hvor Device ønskes på riffel i en given runde. Så har vi netop nævnte Nicolai ”dev1ce” Reedtz, der er holdets main AWP’er og formentligt største stjerne. Som regel er det ham, der optræder i toppen af scoreboardet, og er anerkendt af alle eksperter som en af verdens bedste spillere pt. Videre har vi Andreas ”Xyp9x” Højsleth, der er deres effektive supportspiller, der er et geni i brug af sit nadeutility, og over længere tid har vist en eminent evne til at vinde vigtige clutches for holdet. Fortsat har vi Peter ”Dupreeh” Rothman, der er holdet entry-fragger. Det er altså ham, der skal træde i front og indlede den første kontakt. Umiddelbart en rigtig utaknemmelig rolle, fordi den stiller uhyre høje krav til spilleren. Ikke kun for at vinde duellerne, men ligeledes også for hurtigt og effektivt at videregive den information, han opnår ved først at være fremme. Endeligt har vi Markus ”Kjaerbye” Kjærbye, der på daværende tidspunkt er det nye skud på stammen, og ligeledes rifler for holdet. En kæmpe magtfaktor, der i sin enhed er i stand til at holde hovedet koldt i enormt pressede situationer og generelt også er kendt for at ligge i den sjove ende, når det kommer til K/D.

Holdet bliver kridtet op, og der gives hurtig en forsmag på, hvilken jargon, der bliver ført imellem de 5 og deres coach, Danny ”zonic” Sørensen, der i øvrigt er lidt af en legende tilbage fra 1.6-tiden. Allerede ved præsentationen af deres bootcamp-hus i Ballerup, der flyder det med coladåser, latter og sort humor til at krydre en tilværelse, hvor de ofte er på farten. Det er tydeligt at se, at de er glade for at være på hold sammen, komme hinanden nær og gøre det, de alle er så passioneret omkring – CSGO.

Allerede tidligt i forløbet bliver vi introduceret til, hvorfor de overhovedet har stiftet organisationen ’Astralis’ til at starte med. De vil have ’deres eget’. Ikke være underlagt et væld af regler og så vil de vinde en major i deres eget navn. Så simpelt kan det siges. Hermed ikke sagt, at de også har deres problemer – for det har de.

astralis to the stars del 1

Astralis – to the choke

Astralis fik hurtigt et renommé for at være ’chokers’. Selve forklaringen skal ligge i, at holdet havde for vane at ryge ud i turneringer, når de nåede til semifinalerne. Den kamp, der var af særlig betydning for, hvor de havnede henne i præmiepuljen og komme til de kampe, der var særligt sjove at spille. Det har formentligt ikke haft noget specifikt at gøre med, at det var lige præcis semifinalen, men rettere et væld af mange detaljer, der samlet skabte en synergi, som skabte grobund for negative resultater. Dupreeh medgiver i afsnittet, at hans far er alvorlig syg af kræft, og at han medgiver at en sådan faktor påvirker hans spil. Det kan han ikke undgå. Man kan heller ikke bebrejde manden, som sammen med sin familie gennemgår en frygtelig smerte for, hvor lang tid de får lov at beholde sin far, mand, bror eller noget fjerde. Konsekvensen blev bare, at han begyndte at tage dumme beslutninger eller glemte de ting, der var indøvet med holdet. En ting, som får fatal indflydelse for holdet og også viser, hvor sårbar et hold bliver, hvis bare én rolle ikke lever op til det forventede. Dupreeh endte da også i afsnittet med at modtaget et ’heads-up’, der i Astralis-regi henviser til en advarsel for, hvis man f.eks ikke har performet. Det var klart at se, at han blev meget bevæget af at modtage den, og siger i virkeligheden også noget om, hvor nære kammerater de er, og hvordan de deler de fleste oplevelser og erfaringer sammen. Det gav virkelig stof til eftertanke omkring, at det at spille på et hold, det er meget mere end ’bare’ Counter Strike. Det er et fællesskab oh en social arena med mennesker, man identificerer sig med.

Astralis mest markante problem var det problem, der opstod omkring deres Ingame Leader, Karrigan. Uanset om en Ingame Leader ikke performer, rent fragmæssigt, er det især vigtigt, at det er i hver rundes strats, at han stråler for at overskygge det negative. Især fordi alle er bekendt med, hvor stort et pres, der påhviler en IGL. De fleste er indstillet på, at en IGL ikke skal skyde flere end 12-15 i en kamp, så længe hans strats leder til succes, når det virkelig gælder. Det er altså ikke prioriteten af frags, der påhviler en IGL’s skuldre, men måske rettere en perfekt kombination af de to. Der skete bare ingen af delene, og det kan hurtigt blive ret kritisk. Især for et hold, der spiller imod så dygtige modstandere, der hurtigt udnytter et momentum fra en runde til en anden. Flere og flere kampe blev tabt, som de enten burde klart have vundet eller som minimum have spillet lige op med. Hele problemet kulminerede lidt til Power Lan, som Astralis valgte at deltage i. Umiddelbart ikke noget de normalvis ville deltage i, fordi omfanget af eventet og præmiepuljerne var relativ lille, ift. hvad de var vant til. Det samme gjaldt modstanderne, der var relativt lavt rangeret, ift. Astralis selv. I hvert fald på papiret. Snart skulle de sande noget andet. De gik forholdsvis ubesværet over modstandere, såsom Tricked Esport, der muligvis også gav for meget respekt til Astralis i kampen. Hvorom alting er, vandt de kampen relativt sikkert 16-4, og havde nogle øvrige kampe, inden de skulle spille imod Heroic. Heroic skal bestemt ikke undervurderes. De er et imponerende dygtigt hold med spillere såsom eksempelvis Valde, der er en maskine, en enmandshær, en fæstning. Hold kæft, han er dygtig. Andre spillere tæller også Friis eller f.eks Gla1ve, hvor selvsamme Gla1ve skal få en vigtig rolle for Astralis på et senere tidspunkt. Nok om det. Heroic er et dygtigt hold. Punktum. Men målt på individuelle evner og som hold bør Astralis vinde den kamp. Det sker bare ikke. De taber kampen, og endda med en stor margin. Følelsen af nederlag er enorm. Det burde ikke være sket. Men det skete. Et klart slag på stoltheden, og man fornemmer klart at alle fra Astralis-lejren efter kampen lidt prøver forvildet at tage temperaturen på, hvad det her kommer til at betyde.

Skruen uden ende

Den næste turnering i rækken er ESL New York. En major. en oplevelse af de helt store. Det er turneringer som disse, som alle, der er passionerede omkring Counter Strike, drømmer om at deltage i. Det er her Astralis skal få sin genrejsning og vise, hvad de rummer. Det sker bare ikke. Selvom de momentvis viser den klasse, som de plejede at have, så taber de til Fnatic og G2, og må se sig slået langt tidligere end de var seedet til. Der må ske noget nu. Nogle rokader på holdet er nødvendigt. De skal have rejst deres vinderkultur og den mentalitet, der har faciliteret deres evner til at skabe sejre. Spørgsmålet er er så bare, hvad der skal til? Skift af roller, af taktikker eller måske endda af spiller? Få svaret ved at følge med i næste afsnit af bloggen: ”Astralis – mod stjernerne del(2/3)”.

Fik du ikke set afsnittet, kan du se det her.

Læs også vores indlæg om Astralis del 2– mod stjernerne