League of Legends World 2019 Logo

Worlds set i bakspejlet (League of Legends)

Det er efterhånden mere end to uger siden, at verdensmesterskabet i League of Legends sluttede. Indtrykkene har nu bundfældet sig, men hvad skilte sig ud ved dette års Worlds? Vi tager et kig på nogle af de største og mest interessante take aways fra turneringen i denne artikel, men undersøger også, hvad resultaterne i denne turnering kan have fremadrettet for League of Legends e-sport.

Højeste niveau nogensinde

Overordnet var der ifølge min vurdering det højeste niveau nogensinde i turneringen ud fra et spillemæssigt synspunkt.

Fra gruppespillet, hvor alle hold undtagen nordamerikanske Clutch Gaming (som var i dødens pulje) vandt mindst én kamp og til slutspillet og i særdeleshed semifinalerne, hvor niveauet og kvaliteten i spillet var enormt højt. For ikke at tale om spænding og intensitet!

Det stadig stigende generelle niveau er sandsynligvis et produkt af den stigende professionalisering og seriøsitet blandt alle verdens regioner inden for e-sporten. En udvikling som man som tilskuer tager imod med kyshånd.

Skuffende finale

Når jeg talte om det højeste niveau nogensinde i turneringen så udelukkede jeg finalen fra regnestykket. Sidste års finale bød på en kinesisk Invictus Gaming-afklapsning af europæiske Fnatic og i år gentog det skuespil sig.

Kinesiske FunPlus Phoenix rullede henover europæiske G2 Esports med en 3-0 sejr, men det var ikke så meget sweepet, der var skuffende, men derimod måden det foregik på. G2 virkede ”out of sync” og begik gang på gang fejl som kineserne udnyttede.

Det var derfor ikke en velspillet finale som man havde håbet på da man så de forrygende semifinaler, men derimod en skuffende og selvforskyldt europæisk øretæve.

Kina bedre end som så?

Eller også må man bare bukke sig i støvet og atter konstatere, at Kina er den bedste region i verden – med flere længder. Igennem turneringen havde G2 besejret de tre store koreanske hold; Griffin, Damwon og SK Telekom T1, og der var derfor et håb og en forventning om, at europæerne havde godt styr på de asiatiske hold.

Det var så ikke tilfældet. FunPlus Phoenix var et helt andet monster end koreanerne, og G2 var muligvis ikke klar til kinesernes spillestil. Eller også er Kina bare bedre end som så. Hvis ikke det havde været for at FunPlus og Invictus Gaming havde mødt hinanden i semifinalen kunne det meget vel have været en ren kinesisk finale vi så i år på europæsik grund.

Om Kina for tredje år i træk kan være den dominerende faktor til næste års Worlds, der bliver afholdt på hjemmebane i Shanghai kan kun tiden vise.

Flere store roster moves?

Før denne sæson startede var der specielt ét roster move, som vakte overraskelse og interesse. Danske Rasmus “Caps” Borregaard Winther flyttede fra Fnatic til den evige rival G2 Esports, hvor han overtog midlanen fra stjernen Luka “Perkz” Perković, som samtidig lod sig skifte til AD Carry.

Det er på samme vis aldrig set før, at en stjerne på sin individuelle position skifter position og overgiver sin plads til en anden superstar.

Men langt hen ad vejen – ja faktisk hele vejen til finalen af dette års Worlds virkede eksperimentet.

Her er spørgsmålet om denne form for roster moves bliver mere almindelige fremover. Når et hold mangler det sidste for at slå helt igennem – vil en stjerne på holdet så overlade sin position til en tidligere rival og skifte til en anden rolle for at nå toppen?

Hvis man følger G2 opskrift og kan få holdet til at bakke op om ideen er der i hvert fald stort potentiale i sådanne eksperimenter.