morgausse vinder fortnite summer skirmish

Ukendt vinder af ”beta” Fortnite turnering

Det skete i Seattle og det var næsten ikke til at tro. I den store finale ved den første større Fortnite-turnering ”Summer Skirmish” kunne selv vinderen ikke helt forstå, hvad der var sket.

I turneringen, der har kørt sommeren over og som er afholdt af Epic Games, er de bedste spillere i battle royal-spillet Fortnite blevet smidt ud af bussen og dystet mod hinanden om hæderen og de 225.000 dollars, der følger med en førsteplads.

Men udfaldet af turneringen overraskede alle – og Epic Games kunne ikke have ønsket nogen bedre slutning på den første store afholdte turnering i mega-succes-titlen.
Læs vores artikel om Fortnites esports potentiale

Morgausse who?

Da den syvende og sidste kamp på finaledagen var spillet stod det klart: Den ultimative vinder var Austin ”Morgausse” Etue, som stod lamslået efter den sidste kamp godt 250.0000 dollars rigere (en 25.000 dollar bonus blev tildelt, da Morgausse vandt en af kampene i finalerunden).

En indikation på, hvor ukendt Morgausse var før turnerings start var antallet af followers spilleren havde på Twitter før succeshistorien blev en realitet: Sølle 404. Efter sin sejr havde Morgausse hele 29.000 followers. Og det var heller ikke, hvem som helst den ukendte Fortnite-gamer var oppe imod i turneringen. E-sport-organisationer som Team Liquid, FaZe og EUnited stillede alle op med spillere i Seattle med håbet om at tage den første store titel indenfor den kompetitive Fortnite-scene.

“Jeg kom ind til weekenden med den tanke, at jeg ville spille alle tre qualifiers og ikke nå det ind til finalerne”, udtalte Morgausse i et interview efter finalen. Virkeligheden blev en anden og Morgausse var den perfekte vinder og den perfekte konklusion på en eksperimentel begivenhed for Epic Games.

Summer skirmish præmier

En eksperimentel turnering

Sommerens turnering var lidt af et eksperiment for Fortnite og Epic Games – faktisk var hele begivenheden lidt af en beta test på, hvad Epic Games og Fortnite fans kan forvente af spillet på et kompetitivt plan. Turneringen igennem er forskellige formater blevet testet for at undersøge, hvad der kan fungere bedst på længere sigt. Hvor meget skal et kill tælle, hvor meget skal en sejr betyde? Skal man spille solo, duo eller squads og hvad er mest seværdigt?

Hele denne approach synes måske mystisk for mange, men ikke desto mindre giver den mening. Battle royal-spil har ganske enkelt en række udfordringer når det kommer til at være en seværdig E-sport, og derfor har Epic Games på smart vis brugt denne første store turnering til at indsamle værdigfuld information på dette område.

Da man kom til finalen i Seattle virkede turneringen som en ret strømlignet begivenhed med det rette format, der blev set af over 500.000 seer på Twitch. Nu kan Epic Games kigge fremad mod det første Fortnite verdensmesterskab, der starter i slutningen af året med et format, der synes at virke.

Læs også vores anmeldelse af Fortnite

Den perfekte vinder

Når alt kommer til alt blev den første store vinder af en Fortnite-turnering præcis det Epic Games havde drømt om: En total ukendt spiller, der kom ind i turneringen ”fra gaden”, kom fra ingenting og drog videre som en stor mester med 250.000 dollars i lommen. Ingen sponsorere, intet hold.

Morgausse, der grinende og smilende løb i cirkler rundt omkring sig selv og sin skærm da han vandt turneringen er det billede som Epic Games ønskede af begivenheden. En total ukendt, der spillede og vandt mod verdens bedste spillere og streamere – ukendt i dag, en helt i morgen. Næste gang kunne det være dig. At være i stand til at sende et sådan budskab er guld indenfor E-sport-universet.

Du kan også læse mere om selve Summer Skirmish hos Epic Games selv