tricked esport vindere af GGW - esport-betting.dk

Tricked Esport snupper pokalen i GGW

I weekenden blev Geeks Gone Wild skudt af stablen I Gigantium I Aalborg, og her var der store forventninger fra alle parter. Foruden en masse forskellige e-sportsgrene, så var det især A-turneringen I CSGO, der trak øjne, da præmiepulje forlød på ikke mindre end 100.000,-. Tidligere hen har dansk lans rummet væsentligt lavere beløb på banen, så derfor var der klart rift om pladserne.

Tricked Esport roster - Esport-betting.dk

Kamp til stregen

Efter en intens weekend, der blev det dog Tricked Esport, der landede på toppen og kunne løfte pokalen. Det var dog ingen dans på roser, da de først måtte i Lower Bracket efter noget overraskende at blive besejret af Toggle Tony. Nedturen var dog kort, da de herfra ellers bare begyndte at sable deres vej i mod finalen. Kun en sejr i overtiden i mod det holdet med det famøse navn, ’Golden Gitte’ var hvad der var af reel modstand. Ellers kunne Tricked Esport storme i mod finalen for at møde et velspillende Mans Not Hot, der rummer anerkendte spillere såsom Tenzki fra det gamle Dignitas, Acillion fra det gamle Copenhagen Wolves og et par Faceit helte, heriblandt Espiranto. Særligt Espiranto skulle blive interessant at se på LAN, da han er en utroligt dygtig spiller. Så dygtigt, at mange også har spekuleret i snyd, når han spiller, men efter både at have live streamet og begyndt at tage til lans, skulle den anklage så småt være manet til jorden.

Tricked Esport hev sejren hjem

Det var altså et stærkt mandskab, som Tricked var oppe i mod, men det gav de ikke meget for. Efter en hurtig 2-0 i maps kunne Tricked Esport rejse sig op og ikke kun kalde sig vindere af GGW 2017, men også af 100.000,- danske kroner. Tricked har igennem længe været igennem en kedelig udvikling, hvor de ikke har slået til igennem den senere tid, som vi har kendt dem, mens Fragsters i højere grad har skabt resultater med deres spillemæssige resultater. Derfor er det en fornøjelse at se de gæve gutter være tilbage på sporet. Det er ganske enkelt også fantastisk at udviklingen har bragt dansk Esport så langt rent præmiepuljemæssigt. Ikke desto mindre vil vi her på redaktionen lykønske Tricked med deres formåen og ser frem til et spændende 2018 med endnu flere gode nyheder!

Se Finalen her

Flere CSGO Highlights og kampe her

19 Jan 2018