MSI 2019 Logo

Esport update maj edition

I denne artikel får du tre korte historier for at holde dig opdateret på nogle af de vigtigste nyheder indenfor e-sportens verden. Brace yourself.. here we go!

Dragon Gate dømt for match fixing

I en stor sag er League of Legends-holdet Dragon Gate, der holder til i Hong Kong blevet dømt for match fixing og som konsekvens blevet permanent banned fra League Master Series.

Ifølge den kinesiske liga har holdets ejer Hu Wei-Jie endvidere fået forbud mod at engagere sig med både professionelle og amatør-hold i LMS-ligaen eller andre Riot arrangerede turneringer.

Andre personer, som er blevet sanktioneret omkring hændelsen er holdets jungler Liu "JGY" Yang, der får 18 måneders karantæne fra spillet, mens holdets coach Fan "yoga" Jiang-Peng og holdets manager Li "xiaoyu" Xin-Yu begge modtager 12 måneders karantæne. Dertil skal det tilføjes, at offseason måneder ikke gælder i optællingen af karantænemåneder, så der er altså lange udsigter for de involverede parter før de atter kan træde ind på LoL-scenen.

Dragon Gate sluttede på en sidsteplads i LMS i det netop overståede spring split med en 2-12 record, og en undersøgelse fra ligaens side har altså fundet beviser for match fixing i forhold til betting på profesionelle kampe.

Huang "2188" Jin-Long, som er holdets toplaner har forklaret på Facebook, at holdets AD Carry Liu "Soul" Kai blev bedt om bevidst at tabe kampe for 750 dollars per kamp. Da Soul afviste tilbuddet blev han sat af holdet og erstattet af Jiang "YuLun" Yu-Lun de sidste tre uger af splittet.

2188 har endvidere optaget en samtale afholdt over en middag, hvor holdets ejer informerede toplaneren, at holdets jungler JGY havde accepteret en match fixing aftale.

SuperEsports fra Taiwan, der tog førstepladsen i Elite Challenger League Spring Playoffs 2019 overtager nu Dragon Gate’s plads til sommerens split. Det forlyder dog, at Dragon Gate har tænkt sig at appellere sagen.

Til minde om skuddræbte

Den 26. august 2018 blev e-sports-scenen ramt af et chok, da flere personer blev skuddræbt ved et Madden event i Jacksonville, Florida.

Godt 8 måneder senere blev vinderen af Madden mesterskabet fundet i Drini "Drini" Gjoka, der i finalen slog Michael "Spoto" Spoto med hele 41-0 i EA Studios i Redwood City, Californien.

Efter den overbevisende sejr tog Drini lejligheden til at mindes to dræbte Madden-udøvere fra skudepisoden - Eli "TrueBoy" Clayton og Taylor "SpotMeplzzz" Robertson. Drini, der selv var tilstede og blev såret ved angrebet skrev efter sejren på Twitter:

”Tak til alle, der har hjulpet mig med at nå hertil. Ord kan ikke beskrive, hvad jeg føler lige nu. Denne her er for Trueboy og Spotme. Jeg er jeres Madden 19 Champion.”

Drini var i finalen dominerende fra starten og spillede som Dallas Cowboys, mens Spoto spillede med New York Giants. I alt 16 spillere deltog i begivenheden, hvor Drini kan tage hjem med 40.000 dollars i førstepræmie, mens Spoto ”må nøjes” med 25.000 dollars.

Mikyx skadet op til MSI

G2 Esports er en af de tre klare favoritter til at vinde årets Mid Season Invitational i League of Legends, men der kommer muligvis grus i maskineriet for europæernes håb op til forårets store internationale turnering.

Holdets support Mihael "Mikyx" Mehle, der hjalp holdet til en overbevisende LEC spring split titel har nemlig udtalt, at han måske ikke kan deltage i turneringen som følge af en håndledsskade i højre hånd.

Mikyx fortæller på Instragram, at han er ”meget begrænset som følge af skaden” og at helingsprocessen tager førsteprioritet lige nu.

Hvis Mikyx ikke er i stand til at deltage i turneringen, vil det være op til holdets support sub Hampus "Promisq" Abrahamsson at løfte byrden i botlanen sammen med Luka "Perkz" Perković. Det vil dog være en nådesløs G2 debut for svenskeren, da konkurrencen er ekstrem hård i turneringen, hvor de bedste hold fra hele verden mødes.

MSI starter i dag den 1.maj med play-in stage og slutter den 19. maj med den store finale.

13 May 2019