Esport ghosting

Esport Ghosting i debat

Esport GHOSTING skaber vrede i CS:GO scenen

Esport ghosting: Ghosting i Esport Gaming er netop blevet et væsentligt og samtidig aktuelt emne, siden tilskuere til ESL Pro League finalen imellem North og G2 tillod sig at råbe til deres yndlingshold, hvor modstanderen var henne eller i hvilken retning, de planlagde at gå. Der synes at være overbevisende enighed omkring, at en sådan handling ikke skal tolereres. Der er mere, hvordan problemet skal tackles, der deler vandene.

Lige så længe, som vi husker Esport Gaming er blevet spillet på den kompetitive scene, lige så længe har ghosting fundet sted. Traditionelt kendte man til ghosting som fænomenet, hvor man i en samling af spillere, tillod sig at kigge på modstanderens skærm for enten selv at tilegne sig informationen eller videregive den til en holdkammerat. Typisk var det ens kammerat, som man skærmkiggede hos, som sidenhen har udviklet sig til den variant, som mange blev vidne til i weekendes ESL Pro League finale imellem de to storhold, G2 og North. Nemlig at tilskuerne til et event forsøger at påvirke kampens udfald ved ganske enkelt at råbe til spillerne, hvad modstanderen forsøger at gøre. Et godt eksempel på dette kan ses via dette link, hvor tilskuerne forsøger at styre KennyS i retning a bombsite A ved at kalde, hvor modstanderen løber hen. Debatten har sidenhen rast omkring, hvorvidt spillerne overhovedet er i stand til at høre, hvad tilskuerne råber eller hvordan man bør tackle problemet omkring Esport ghosting i det hele taget.

Som udgangspunkt spiller de profesionelle Esport gamere med in-ear headset, hvor de udenpå har et høreværn. Høreværnet har indledningsvist til formål at lukke den generelle støj ude, så den enkelte Esport gamer har mulighed for at koncentrere sig og udveksle snak med sine holdkammerater uden at blive forstyrret. Denne har dog vist sig ikke at lukke alt støj ude, som flere professionelle også har valgt at tweete omkring. Et af Danmarks absolutte stjerne, Peter ”Dupreeh” Rothmann, er da heller ikke sen til at ytre sig omkring, hvad han mener om ghosting i professionelle turneringer:

 

På samme måde virkede Mathias ”MSL” Lauridsen heller ikke videre begejstret for tilskuernes ageren i den finale, han selv deltog i:

 

Flere har rapporteret omkring muligheden for at genindføre lydtætte bokse, som der ellers har været begejstring for igennem tidligere ESL turneringer. Det virker dog ikke til at være et emne, der bliver aktuelt i Esport Gaming lige pt. I stedet udtaler ESL selv, at de vil forsøge at gardere sig via lydisolerede båse, men at de i stedet opfordrer spillerne til at reagere, såfremt et publikum forsøger at hjælpe en af parterne med ulovlige midler i form af Esport ghosting. Den klare forklaring skal ligge i, at selvom det ganske rigtigt vil eliminere problemet med lydisolerede bokse, vil det samtidig isolere spillerne fra publikummet og derfor ødelægge noget af den dynamik, der opstår imellem de to parter, mens en turnering afvikles.

Sagt med andre ord, vil der altså ikke blive handlet på problemet direkte lige nu. I stedet kan man kun håbe på, at publikummet, der ser op til deres store stjerner, lytter til deres anmodning om ikke at smide deres egen integritet og ødelægge kampen for en af parterne ved at råbe detaljer om modstanderens færden. Man kan kun håbe.

9 Jun 2017