Esport gamer

Test dig selv: er du en Esport gamer?

20 tegn på, at du er en Esport gamer

Esport gamer: For mange år siden forholdte det sig sådan, at Esport gaming kun tilhørte nørdede teenagere, der barrikaderede sig i kælderen fra socialisering og med det ene formål at spille computer. Det var den traditionelle opfattelse og stereotyp, som mange mente var kendetegnet ved en Esport gamer. Det skulle dog langt fra vise sig at være tilfældet, hvor Esport gaming både dengang og i dag kommer i alle aldre, etniciteter og køn. Esport-betting.dk giver dig her 20 tegn på, at lige præcis du er en Esport gamer:

 

1 – Du planlægger dine timer bag skærmen forinden: Du er fanget på arbejdet, studiet eller hos dine svigerforældre, og du kan ganske enkelt ikke slippe tanken om at komme hjem og spille lige præcis den hero i LoL eller endeligt droppe et ace i Counter Strike. Derfor planlægger du i god tid, hvor mange timer du har til at spille dit yndlingsspil den samme eller måske endda også næste aften.

2 – Alt slags vejr er gamervejr! Det er regnvejr udenfor. Regnen pisker på ruden. Det er koldt. Med andre ord perfekt gamervejr! Så bliver det sommer. Høj solskin og 30 grader. Med andre ord perfekt gamervejr! For en Esport gamer, så er der intet vejr, der afholder en god session med computerspil.

3 – Du stacker energidrikke i køleskabet Du har set det på fjernsyn. Alle de professionelle Esport gamere knapper lige en Red Bull op inden de går i gang. Du må gøre det samme. Der er derfor ikke en aften, hvor køleskabet ikke er stacket med dem, og er du løbet tør til en natsession, så er situationen kritisk.

4 – Du booster andres accounts som en boss! Du er en chef til det computerspil, du allerbedst kan lide. Det ved dine kammerater godt. De er bare knapt så gode, men vil gerne hente en høj rank for at kunne måle e-penis med de andre i skolegården. Du tilbyder derfor at låne deres konto, vinde kampe på deres vegne og på den måde booste deres rank.

5 – Du prioriterer økonomien lidt anderledes Det er fredagsbar. Du ruller på SU, som du har gjort igennem det meste af gymnasiet. Du kunne vælge at drikke 3 bajere og have det fedt. Du kunne også drikke 5 og have det endnu federe, men så mangler du 60 kroner, som du i stedet kunne sætte ind på din opsparing. Så har du nemlig lige præcis nok til at opgradere din CPU, som du synes er begyndt at svede lidt i de spiltitler, som du godt kan lide.

6 – Slut med aftaler! Denne er ret kontroversiel, men fortjener stadig at havne på listen. Drengene skal ud og drikke bajere, og du er inviteret. Du mangler dog bare lige to kampe mere at vinde for at stige i rank, og det skal gerne ske, før dine kammersjukker. Fruen er ligeledes ude med veninderne, og du har lejligheden for dig selv. Du stikker derfor drengene en røver for at hive lidt ekstra timer bag computeren.

7 – Bunker at penge tjenes på Esport Et skridt har taget et andet. Du ved nu så meget om det spil, du spiller. Du har kendskab til alle de professionelle, holdene og turneringerne. Du er derfor begyndt at smide penge på Esport betting og får suppleret indkomsten med et par tusinde kroner hver måned. Livet er dejligt, tænker du.

8 – Du er begyndt at træne Du har ikke tidligere været den store atlet, men pludselig bliver løbeture og vægtløftning en fast del af din ugeplan. Du har nemlig læst, at det er vigtigt at holde fysikken i top, når du virkelig skal performe.

9 – Du kommenterer på andre folks valg af mus eller headset Du overhører hos naboen i klassen, at han har planer om at købe headsettet Sennheiser G4ME ZERO. Det headset har du lige haft, og du mener det er det argeste lort. Du peger ham derfor over på et Cloud 2 fra HyperX, som du kan alle de fede specifikationer på, og som du mener er det bedste headset til prisen. Du har styr på dine facts, og et headset, mus eller måtte er ikke bare det samme.

10 – En halvfærdig aftensmad Du kigger i køleskabet. Du har muligheden for at stege noget lækkert oksekød og smide nogle kartofler oven i hatten med en god sovs. Alternativt kunne du smække en hurtig sandwich sammen og spare 30 minutter, som du kunne bruge bag skærmen som Esport gamer i stedet. Du vælger den sidste mulighed.

11 – Alternativ brug af lektionerne Det er de sene timer i folkeskolen. Du har kigget i alle retninger for at hente den sidste motivation. Den er der bare ikke. I stedet for giver du dig i kast med at tegne våben fra den seneste patch, der blev tilføjet til dit yndlingsspil i sidste uge.

12 – Du er en levende meme generator Der går ikke en dag, hvor du ikke har opdateret dig på Reddit, 9Gag eller lignende. Du har derfor tjek på samtlige memes, der er lavet med fokus på dit yndlingsspil, og du har heller intet imod at være ham, der først er fremme til at vise dem til kammeraterne.

13 – Computerspil optræder i drømmene Du ser det med dine egne øjne. Du står på scenen, og flere tusinde har rejst sig op for at hylde dig og dit hold, der netop har vundet den prestigefyldte turnering. Du bliver udråbt til man of the match, og du afsluttede samtidigt den vindende runde med stil. Virkeligheden er bare en anden, for det viser sig hurtigt, at det kun er en drøm.

14 – Du ryger i klammeri med en anti esport gamer I byen spotter du dine venner, der diskuterer med et par ukendte. De er overbeviste om, at Esport gamere er isolerede mennesker, der er tabere ved at spilde deres tid. Du er rygende uenig, og da fakta preller af på dem, ender I i klammeri.

15 – Du har købt cykelbriller Nemlig. Du har købt cykelbriller. Dem med gule glas i. Ikke fordi du cykler, men fordi du har set andre Esport gamere, der bruger dem under gaming sessioner. Du synes de ligner nogle fandens karle med dem på, og så er du sikker på, at det har indflydelse på dit spil. En slags selvopfyldende profeti giver dig de ekstra procent, når du gamer.

16 – Engagement i spilfora Utroligt mange timer er tilbragt i det spil, du elsker, men du begynder nu at se på områder af spillet, som du mener kunne forbedres. Du begynder derfor aktivt at deltage i fora for at få andre ligesindedes holdning, og fordi du ved at devs kigger med i det skjulte.

17 – Investering i Steam markedet Du ser ingen problemer i at handle på Steam markedet, hvor der købes alt fra stickers til våben el. Alt sammen i håb om, at det, du har købt, vil stige over tid, så du har råd til de rigtig fede skins, som alle kammeraterne vil måbe efter.

18 – Du trækker udtryk fra Esport gaming med over i din dagligdag Du står og venter på bussen, da du ser en fyr stå på røven. Du fniser og mumler ”Lol” i din vej over for at hjælpe ham på højkant igen. Godt nok er du Esport gamer, men en hjælpsom en af slagsen.

19 – Du strækker ud Enhver dag ligner hver anden, når du besøger det lokale bibliotek. Hvad du ikke tænker over, er at du helt ubevidst strækker fingrene ud inden du sætter dig ved tastaturet, som ganske enkelt er en vane, du har taget med hjemmefra.

20 – Booking i god tid Du er typen, der ikke fører kalender. Lige indtil det kommer til officielle lans. Der har du nøje overblik over, hvornår næste lan er. Du har selvfølgelig også sørget for at booke pladser i god tid.

13 Jul 2017