pubg sanhok - esport-betting

PUBG bør ikke gå tilbage til store maps

Efter godt en måned efter udgivelsen af PlayerUnknown’s Battlegrounds nye map Sanhok er vi her hos Esport-betting klar til at give en bedømmelse af mappet og af updaten som helhed – og dommen er klar: Spillets udviklere bør ikke gå tilbage til de store maps.

4×4 er vejen frem

Tallet 4 synes at være omdrejningspunktet for den store update, der rullede henover det populære battle royal spil PlayerUnknown’s Battlegrounds for godt en måneds tid siden.

Efter 4 omgange af spiltests udgav udviklerne bag titlen nemlig det 4×4 kilometer ”store” eller skulle man nærmere sige ”lille” map Sanhok den 22.juni. Den seneste digitale arena i spillet er inspireret af et tropisk thailandsk landskab, der blandt andet indbefatter templer, uoverskuelig jungle og et hulesystem.

De to maps, som er gået forud for Sanhok har været Erangel, der er inspireret af et russisk militært miljø, mens spillets andet map Miramar er inspireret af et mexicansk ørkenmiljø. Begge disse maps måler 8×8 kilometer og er derfor dobbelt så store som det månedgamle Sanhok.

En pudsig detalje i denne sammenhæng er, at spillets udviklere i sin tid planlagde, at titlens andet map Miramar skulle være 4×4, men gik bort fra ideen da man besluttede, at disse mål ikke var passende til et battle royal med op til 100 deltagere.

Nu har udviklerne dog besluttet sig for at forny spillet med det mindre tropiske map, og det er i den grad vellykket og er ifølge vores overbevisning vejen frem for PlayerUnknown’s Battlegrounds’!

sanhok - esport-betting

Mere dynamik og flere skududvekslinger

Hvis man er en rutineret PUBG-spiller, der har været vant til de store 8×8 maps har en del af den revoulotionerende spiloplevelse muligvis været de store maps.

Med utrolig mange muligheder og visheden om, at der bag hvert et træ eller i hvert et compound kan gemme sig fjender til trods for, at man ikke har mødt en fjende i hele spillet har skabt en unik stemning og spænding, som ikke er oplevet i foregående skydespilstitler.

Så hvorfor bør udviklerne bag PlayerUnknown’s Battlegrounds udelukkende gå fra de store maps til 4×4 i fremtiden? Dette er et spørgsmål om dynamik og tilvænning.

Efter godt 900 timers koncentreret spilletid i titlen kan jeg for eget vedkommende sige, at den føromtalte stemning og spænding ikke længere påvirker mig som spiller.

Nu er det mere et spørgsmål om, at der findes lange perioder af spillet, specielt i midten af spil-seancen, hvor man enten venter på de sidste cirkler, hvis man har ordentlig loot eller ikke kan finde fjender for at forbedre ens gear.

Et andet element, der altid har været frustrerende i disse store maps har været spørgsmålet om såkaldt ”loot og circle luck”. Hvilke våben finder den enkelte spiller og hvor placeres de første par cirkler.

Med det nye 4×4 Sanhok map fjernes disse problemer. Først og fremmest gør størrelsen på mappet, at du ikke oplever længere perioder af spillet, hvor man blot venter på de næste cirkler.

Der er næsten altid skud at høre i distancen og dynamikken i Sanhok gør, at man aldrig keder sig i midten af spillet. Når det kommer til loot og circle luck er forholdene også helt anderledes.

Grundet mappets størrelse, men den samme mængde loot som i 8×8 maps er der altid gode våben, meds og armour at finde på alle mappets lokationer.

Hvad angår de første cirkler på mappet er man altid i stand til at nå indenfor de første cirkler ved at løbe og grundet den store mængde loot kan man sagtens finde godt gear og nå indenfor cirklen selvom den placeres helt modsat på mappet.

Nyt progression system og nye våben

Sammen med den store update implementerede udviklerne samtidig et nyt progression system, der er baseret på levels. Ved at nå bestemte levels kan en spiller claime forskellige præmier så som våbenskins, beklædning og et gratis navneskifte.

Ved at udføre bestemte opgaver i spillet kan man endvidere opnå ekstra experience og dermed stige hurtigere i level. Systemet virker rigtig fint og giver spilleren en ekstra motivation til at spille og udføre forskellige opgaver i de enkelte spil.

Slutteligt har man med det nye map introduceret et nyt våben, der har erstattet SCAR-L’en på netop dette map: QBZ-95’eren. Den nye assault rifle giver endnu et frisk pust til PUBG og er et velbalanceret våben, der dog stadig bliver outperformet af M4’eren i både stats og recoil.

Slutteligt kommer der snarligt en update med en ny DMR-riffel, QBU’en, der erstatter Mini’en på Sanhok – denne DMR har blandt andet støtteben, der gør rekylen nemmere at styre når man ligger ned.