Billeder af den nye panorama UI til CSGO

Valve udgiver beta update på det længe ventede Panorama UI

Mange Counter-Strike: Global Offensive-entusiaster har i lang tid ventet på et User Interface, der ikke ligner noget, der blev skabt i 2008 som man desværre må sige, at det nuværende UI kæmper med. Nu er der dog godt nyt på vej for de mange CS:GO-spillere, der har lidt under det outdatede UI – Panorama er endelig på vej!

En forsinket fødselsdagsgave

Én dag efter, at det trendsættende og prestigefyldte spil havde 19-års fødselsdag blev beta updaten for User Interfacet Panorama udgivet af den amerikanske computerspils-virksomhed Valve, der står bag megasuccesen Counter Strike. Spilproducenten har modtaget en del kritik fra det dedikerede community, da det nye UI egentlig skulle have været udgivet for godt 6 måneder siden i 2017. Men nu da det nye og færdiglavede UI endelig synes at være på vej er der positiv respons fra det selvsamme community.

Billede af den nye Panorama UI

Denne opdatering har givet en yderligere udglatning af spillet og udsvingene på FPS barometeret er nærmest ikke eksisterende. Der er endnu ikke nogle officielle servere, der kører i beta mode, men det nye UI kan til gengæld opleves med enten bots eller med in game venner igennem en privat server. Den komplette størrelse for beta versionen af Panorama fylder omkring 468 mega bytes.

Største forandring siden launch

Valve har beskrevet det nye in game interface som ”den største forandring af udseendet af CS:GO siden spillets launch.” Titlen der blev udgivet i 2012 har foruden det nye Panorama UI i denne update også givet animationen af CZ-75 pistolen et lille tweek.

Valve fortæller, at man fortsætter med at arbejde på Panorama User Interfacet igennem beta testningen, men at man i høj grad allerede havde de største brikker på plads i UI-puslespillet så det sultne CSGO community kunne få lov at opleve det og dermed komme med feedback til udviklerne før den endelige udgivelse.

Panorama UI til CSGO - T vs CT

Det lader til, at udviklerne bevæger sig hurtigt mod en eventuel fuld udgivelse, især nu, hvor dette preview er blevet tilgængelig for beta-tests og med udtalelserne om, at man i mere eller mindre grad har gjort det tunge stykke arbejde. Normalt, når tingene er frigivet i beta-test, integreres de fuldt ind i spillet omkring en uge efter og dette kan komme som en overraskelse da man i Valve, ellers er berygtet for at tage, hvad der synes at være for evigt om at udkomme med diverse opdateringer.

Helt grundlæggende byder det nye UI på en ny hovedmenu, en ny loading screen, et ombygget og opdateret våben inspektionssystem, ny map selection, et nyt scoreboard samt inventory og meget mere!

Counter-Strike: Global Offensive vil være det andet spil fra Valve til at modtage en opgradering af Panorama UI’et efter, at Dota 2 har modtaget den samme form for ”face lift”.

Her kan du få en bedre indblik i hvordan den nye UI ser ud:

Sådan får du det nye in game User Interface Panorama:

For de danske CS:GO-spillere, der selv er interesserede i at prøve det helt nye interface, skal du blot følge disse enkle trin:

  1. Gå ind i dit Steam bibliotek.
  2. Højre klik på "Counter-Strike: Global Offensive" til venstre i dit bibliotek.
  3. Venstre klik på ”Egenskaber”.
  4. Vælg ”Beta” tabben helt ude til højre i vinduet.
  5. Klik på drop down pilen i boxen og vælg "panorama - Panorama UI Preview".

Efter du har downloadet de godt 468MB kan du med egne øjne opleve det nye Panorama UI!

21 Jun 2018