Nye Roster skift i 2019

2019 spækket med interessante LoL-hold

Så er det næsten tid til, at League of Legends-året 2019 skydes i gang. Vi har her på esport-betting.dk kigget lidt rundt på de forskellige regioner og set på, hvilke interessante hold, som i år skal dyste om split-titler, internationale trofæer og en chance for at komme til verdensmesterskabet. Dette er ikke en power ranking, men blot opremsning af, hvilke hold vi synes der ser interessante ud før årets spring split går i gang.

Perkz, Caps, Mikyx på G2
Perkz (Tidligere Midlaner) TV, Caps (Tidligere midlaner for Fnatic) MF og Mikyx (Tidligere Misfits Support) TH

G2:

Grundlægger af G2 Carlos “Ocelote” Rodriguez lovede, at G2 ville vinde Worlds 2018. Det blev ikke helt tilfældet, men med en flot semifinaleplads levede det europæiske hold mere end op til forventninger fra fans og eksperter.

Med et af de mere spektakulære indkøb i denne sæson lykkedes det G2 at finde endnu mere ”raw power” til deres lineup, da de fik fingrene i danske midlaner Rasmus “Caps” Winter. Samtidig fik man overtalt stjernemidlaner Luka “Perkz” Perkovic til at blive i organisationen ved at rykke publikumsfavoriiten til ADC-rollen. Når det kommer til talent overskygger G2 i år den evige europæiske rival Fnatic.

Billede af Mata og Faker

SKT:

Nu, hvor vi snakker om råt talent – storholdet SK Telecom T1, der i år skuffede ved ikke at kvalificere sig til Worlds ser skræmmende ud på papiret. Park “Teddy” Jin-seong, der joinede holdet denne offseason er en af de største up-and-coming spillere i Sydkorea, som får lov til at dyrke sit talent blandt verdensklasse veteraner så som Lee “Faker” Sang-hyeok og Cho “Mata” Se-hyeong.

Sydkoreanske fans omtaler allerede holdet som et dream team, og holdet er på papiret det stærkeste team i LCK. Spørgsmålet er om spillerne kan få det rå talent omsat til kvalitet på Summoners Rift.

Invictus Gaming - vinderne af 2018 LoL World Championship

Invictus Gaming:

Hvordan kan man komme udenom verdensmestrene fra Worlds 2018? Det spændende ved iG er, at man har haft succes med at holde på samtlige spillere fra det lineup, der sikrede den store titel i efteråret samtidig med, at de fleste hold i den kinesiske LPL-liga har haft godt gang i udskiftninger og transfers denne off season. De forsvarende verdensmestre går altså ind til den nye sæson med en testet synergi og succes på Riften samtidig med at modstanderne i ligaen får brug får tid til at stabilisere sig og spille sig sammen.

Slutteligt har iG et ungt lineup, der stadig har potentiale til at udvikle sig yderligere med spillere som Yu “JackeyLove” Wen-Bo. Kunne Invictus Gaming blive et nyt powerhouse og dynasti i den nye sæson?

Danske "Jensen" rykker til Team Liquid

Team Liquid:

Team Liquid var det første hold til at komme på banen denne off season når det gælder store roster moves. Midlaner Eugene “Pobelter” Park blev skiftet ud med danske C9-ikon Nicolaj “Jensen” Jensen. Dette trade er et rigtig godt skifte for begge parter.

Mens Jensen har oplevet succes på den internationale scene ved at komme langt til verdensmesterskaber har han endnu ikke vundet et split hjemme i NA – Team Liqud kan hjælpe ham med at opnå det mål med et lineup spækket med talent, der allerede har vundet trofæer i Nordamerika. Samtidig giver Jensen via sine internationale erfaringer og rå mechanics Team Liquid den sidste potentielle brik, der kan give organisationen den internationale succes som holdet efterstræber.

100 theives ny roster

100 Thieves:

100 Thieves havde en flot første sæson som organisation. Det første år lykkedes det det nordamerikanske hold at kæmpe sig til spring split-finalen i Miami og endvidere kvalificere sig til verdensmesterskabet i Sydkorea. Her vandt holdet flere kampe, men måtte i sidste ende se sig slået i gruppespillet af de senere finalister Fnatic og Invictus Gaming.

2019 bliver måske endnu bedre for 100 Thieves. Man har været i stand til at holde på toplaner og stjernespiller Kim “Ssumday” Chan-ho og man har yderligere styrket rosteren med den dobbelte verdensmester Bae “Bang” Jun-sik, der skal spille sammen med den rutinerede shotcaller support Zaqueri “aphromoo” Black. I midlanen er der også udskiftning. Her overtager Choi “Huhi” Jae-hyun, der med sin konstante roaming-tilgang til spillet kan være med til at skabe store fordele for sine kompetente medspillere i bot- og toplanen.

Læs også vores konklusion af Worlds 2018